23948sdkhjf

SCM-konference i Fredericia

Move 2020 slår dørene op til juni.

Der er fokus på ny teknologi, mennesker og processer, når Danmarks nye fagmesse inden for Supply Chain Management – Move 2020 – åbner dørene til konference, messe og netværk i Fredericia den 10.-11. juni.

På messens første dag afholdes også Den Danske Supply Chain Konference 2020, hvor der både uddeles en SCM Startup pris og Den Danske Supply Chain Pris, hvor et panel, bestående af supply chain direktører samt universitetsfolk, udgør dommerkomitéen.

- Ændringer i supply chain teknologien bevæger sig hurtigere end nogensinde tidligere. Og der er al mulig grund til at besøge Move og få sin egen virksomheds forsyningskæde trykprøvet lidt. Der er nemlig typisk mellem 5 og 20 procent at hente på bundlinjen inden for 24 måneder ved at fokusere intensivt på sin supply chain, siger Alis Sindbjerg Hemmingsen fra Optilon, og fortsætter:

- Supply Chain Management har længe handlet om at finde besparelser, købe billigere ind og effektivisere i alle led i forsyningskæden. Men der er nye globale tendenser, som virksomhederne også skal forholde sig til. Vi som forbrugere kræver i dag meget mere gennemsigtighed og etik, når vi køber produkter og vi ønsker også at virksomhederne viser klimamæssige hensyn, siger hun.

Move 2020 holdes i Messe C Fredericia.

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109