Fyldte flysæder i november
IATA’s globale passagertal for november viser, at antallet af passagerer steg med 3,3 procent, og da kapaciteten kun steg 1,8 procent, betød det, at flyselskaberne i november var historisk dygtige til at fylde sæderne rejsende.
Belægningsgraden – den såkaldte load faktor – steg således i årets 11. måned med 1,1 procentpoints til 81,1 procent. Det er den højeste load faktor nogensinde målt i en november.
- Novembers moderate resultater afspejler betydningen af svækket økonomisk aktivitet, geopolitiske spændinger og andre disruptions, herunder strejker i Europa. På plussiden er det positivt, at der er udvikling i handels-snakkene mellem USA og Kina, mens der er tegn på en forbedring i erhvervstilliden, hvilket kan føre til en stigning i efterspørgslen på flyrejser. Samtidig hjælper den moderate vækst i kapaciteten til at maksimere effektiviteten, siger Alexandre de Juniac, administrerende direktør og generaldirektør i IATA. /anga.