Forventet tilbagegang i Aalborg Lufthavn
2019 kunne ikke måle sig med rekordåret 2018.
I Aalborg Lufthavn blev 2019 et år, hvor antallet af passagerer ikke kunne måle sig med passagerrekorden i 2018.
Samlet var der 1.462.507 passagerer igennem Aalborg Lufthavn i 2019 mod 1.609.965 passagerer i 2018, hvilket var en tilbagegang på 9,2 procent.
- 2019 var et år, hvor luftfartsbranchen skulle stabiliseres efter en række udfordringer, som i Aalborg Lufthavn startede med konkursen af Primera Air i slutningen af 2018. Konkursen gav turbulens for særligt den danske charterbranche, hvor mangel på fly til udlandet påvirkede rejseudbuddet og passagertallene året igennem, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.
/anga.