Øget usikkerhed i Hormuz-strædet
Spændingen mellem USA og Iran steg markant, da USA tidligt fredag dræbte general Qasem Soleimani, der var chef for eliteenheden Quds under den Iranske Revolutionsgarde.
Det får nu Danske Rederier til at minde medlemmerne om, at der er behov for særlig agtpågivenhed ved sejlads i området.
Forholdet mellem supermagten og Iran var i forvejen stærkt forværret på grund af borgerkrigene i Irak, Syrien og Yemen, hvor de to lande har støttet modsat rettede interesser.
For den internationale søfart har det været særligt bekymrende, at Iran i 2019 indledte en serie angreb på civile handelsskibe i Hormuzstrædet og Den Persiske Havbugt.
Angrebene har ifølge sikkerhedspolitiske eksperter haft til formål at minde USA og supermagtens sunnimuslimske allierede i regionen om, at Iran vil kunne genere den stratetisk vigtige eksport af olie- og gas via det snævre stræde voldsomt.
Den i forvejen stærkt anspændte situation vækker som nævnt bekymring i Danske Rederier.
- Vi følger naturligvis situationen i Hormuzstrædet tæt, da danske rederier har et betydeligt engagement i området. Med 150-170 dansk opererede skibe gennem Hormuzstrædet hver måned, har passagen stor strategisk betydning for både dansk og international skibsfart. De seneste dages eskalering af situationen mellem USA og Iran understreger, at det fortsat er nødvendigt at tage passende forholdsregler og vise agtpågivenhed, når man sejler i området, siger Maria Skipper Schwenn, direktør for sikkerhed, miljø og maritim forskning i Danske Rederier.
Diplomatisk minefelt
Likvideringen af general Qasem Soleimani, der beskrives som Irans næstmest magtfulde mand – skete da han var på vej væk fra lufthavnen i Bagdad i Irak i bil. Angrebet kostede også mindst én irakisk shiamuslimsk militsleder livet.
Iran har lovet gengældelses for angrebet. I weekenden ramte kortrækkende artilleriraketter blandt andet Den Grønne Zone i Bagdad og et nærved liggende kvarter. I USA har Donald Trump lovet massiv gengældelse, hvis Iran fortsætter gengældelsesangrebene.
Dansk Fregat?
Inden angrebet på Qasem Soleimani var det planen, at Danmark ville sende et større krigsskib – formentlig en af fregatterne – til Hormuz-strædet, hvor det skulle være en del af en fransk ledet flådestyrke, der har til opgave at sikre den internationale civile skibstrafik i gennem Hormuzstrædet.
Ved at tilslutte sig den fransk ledede flådestyrke ville Danmark undgå at blive forbundet med præsident Donald Trumps aggressive kurs mod Iran.
Men den stærkt forværrede situation i regionen betyder ifølge udenrigsminister Jeppe Kofoed, at Danmark nu vil overveje fregatbidraget nøje. Spørgsmålet skal drøftes i Udenrigspolitisk Nævn.
