2

Billeder

”Jeg er netop vendt hjem fra COP 25 i Madrid. Og jeg må sige, at afstanden mellem de taler, som verdens ledere holder og virkeligheden udenfor, er stor. Den kløft bliver bare større og større.

CO2-kurven går opad, hvor den skulle gå nedad. Vi er slet ikke på vej mod at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader. Næppe 2 grader.

Det er vigtigt, at vi får en bedre sammenhæng mellem de politiske erklæringer og virkeligheden. Ellers bliver ordene meningsløse.

Det er ikke kun borgerne og NGO-miljøet, der bekymrer sig. Aldrig før har jeg oplevet så massiv en tilstedeværelse af progressive repræsentanter fra virksomheder, som også føler sig svigtet af FN-processen.

De spørger med rette, hvordan verdens ledere tror, at industrien tør satse på fundamental ny teknologi, hvis ikke markedet til de grønne løsningerne hjælpes frem. De sandsynliggør jo ikke, at de mest CO2-effektive løsninger i hver industrigren vinder - og efterlader investorerne med alt for stor usikkerhed. Tilsammen øger det prisen for det, som er nødvendigt, betragteligt.

Kæmpe arbejde frem mod COP26

Min appel er derfor: Kom så med en klar pris på CO2, et globalt byggeforbud mod kul kombineret med en slutdato eksisterende kulvirksomhed, globale krav til energieffektivitet, klare rammer for udbygning af vedvarende energi og de nødvendige infrastrukturinvesteringer samt global indsats for skift af brændsler i alle dele af transportsektoren.

Udfasning af kul er om noget nøglen til at reducere udledningen af CO2 i hele verden. Og selvom verdens ledere ikke fik sat mere ambitiøse klimamål på COP 25, forventer jeg, at en række lande kommer til at fremskynde deres nuværende planer for at udfase kul, efterhånden som prisen på vind og sol falder endnu mere, og der kommer større politisk vilje til at lade det koste penge at udlede CO2.

Der er dog ingen tvivl om, at der venter et kæmpe arbejde frem mod COP 26 i Glasgow”.