Klimaforskningsbidrag fra skibsfarten
Hvad skal drive skruen – og dermed verdenshandlen – rundt i fremtiden?
Det er det helt store spørgsmål for den globale skibsfart, hvor alle er optagede af at finde ud af, hvordan skibenes udledning af CO2 kan reduceres og i sidste bringes ned på nul.
Derfor foreslår en række internationale skibsfartsorganisationer nu, at rederier verden over skal betale en afgift på to dollar per ton brændstof, de køber til deres skibe. En sådan afgift vil over de næste ti år kunne samle fem milliarder dollars til at accelerere den nødvendige forskning og udvikling.
- Det er en bunden opgave at løse den klimaudfordring, vi i skibsfarten står overfor. Den opgave kan vi ikke løse alene, men vi er i branchen klar til at gå forrest og sætte penge af, så vi kan finde de løsninger, der skal gøre skibsfarten CO2-neutral. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget om en international industrifinansieret fond, siger Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier.
Behov for nye løsninger
Selvom rederierne de seneste år dygtigt har effektiviseret og reduceret skibenes brændstofforbrug markant, så vokser verdenshandlen hurtigere, end rederierne kan effektivisere. Det betyder med andre ord, at reduktionerne bliver ædt op af væksten i verdenshandlen. Der er derfor behov for at overgå til nye brændstoffer og fremdriftsmidler. Ammoniak, brint, batterier er blot nogen af de teknologier, som nævnes i dag, men de er endnu ikke klar i den form eller skala, som kan benyttes i kommerciel skibsfart.
At komme dertil kræver en betydelig forsknings- og udviklingsindsats, og det er den indsats, afgiften på brændstof skal understøtte.
- Det er ikke sådan, at to dollars per ton vil få rederierne til at ændre adfærd og bruge mindre brændstof. Det er heller ikke målet med afgiften, da vi ikke kan effektivisere os ud af klimaudfordringen. Pengene i fonden skal i stedet sætte fart på udviklingen af de nye brændstoffer, siger Anne H. Steffensen.
Ambitiøst nok?
For at finde ud af, hvor stor afgiften skulle være per ton, har man regnet ud, hvad der skulle til for at dække det behov for forskning og udvikling, der er identificeret. Samtidig er det afgørende for industrien, at forslaget ikke løber panden mod muren i den velkendte klimafinansieringsdiskussion, som man kender– senest fra COP25 i Madrid.
Mange udviklingslande vil ikke acceptere at skulle betale for industrilandenes udledninger. Så man er landet på to dollars per ton brændstof, da det dels vil give et substantielt beløb til forskning og udvikling og samtidig ikke politisk spænde ben for sig selv.
- Det er ret unikt at få så mange shipping-organisationer på kryds og tværs af landegrænser og skibstyper til blive enige om sådan et forslag. Og jeg er overbevist om, at hvis landene i FN’s søfartsorganisation IMO vedtager forslaget, så vil det hjælpe os med at finde frem til den CO2-neutrale skibsfart, siger Anne H. Steffensen.
