HHLA vil være klimaneutral i 2040
Den hamburgske containerterminaloperatørvirksomhed HHLA (Hamburger Hafen und Logistik AG) vil være et klimaneutralt selskab i 2040.
Den allerede implementerede bæredygtighedsstrategi vil blive lanceret under brandet ”Balanced Logistics”.
Angela Titzrath, bestyrelsesformand i HHLA:
- Hamborgs borgere kan stole på HHLA. Vi er opmærksomme på vores ansvar for at beskytte klimaet, og det er derfor, vi iværksætter specifikke foranstaltninger for effektiv og mere bæredygtig containerhåndtering og miljøvenlige transportkæder. Uagtet den dynamik, klimabeskyttelsesdebatten har fået på det seneste, har HHLA gjort en betydelig indsats for at øge energieffektiviteten i sine processer, bevare ressourcer og konsekvent reducere emissionerne i mange år nu. Det selvpålagte mål om at reducere CO2 emissioner per håndteret container med mindst 30 procent i 2020 blev således nået før tid sidste år. Nu sætter vi nye mål. Vi arbejder på at halvere vores absolutte CO2 emissioner i 2030 sammenlignet med tallene fra 2018. Målet er at gøre hele HHLA koncernen klimaneutral i 2040, siger hun. /anga.