23948sdkhjf

Enighed om ny jernbane over Vestfyn

Anlægsstart i 2023, hvis regeringen får opbakning til finanslovsforslag.

En ny lov giver transportministeren den juridiske bemyndigelse til at anlægge en ny jernbane over Vestfyn. Det har et bredt flertal i Folketinget for få dage siden givet deres opbakning til.

Regeringens lovforslag, som bemyndiger transportministeren til at anlægge en ny elektrificeret jernbane med dertil hørende anlæg over Vestfyn fra Odense Vest til Kauslunde, har været til afstemning i Folketingssalen, og der var bred politisk opbakning til forslaget. Den nye jernbane bliver cirka 35 km lang og vil have ét jernbanespor i hver retning.

- Den nye jernbane over Vestfyn betyder, at vi foretager en markant opgradering af jernbanen, som udover at øge kapaciteten betragteligt, også vil give kortere rejsetid for passagererne. Jeg er derfor meget glad for, at vi med Folketingets opbakning til lovforslaget, kommer skridtet videre mod at anlægge jernbanen, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Anlæg af den nye bane over Vestfyn vil kunne blive påbegyndt i 2023, hvis regeringen får opbakning til sit finanslovsforslag.

Den nye jernbane vil reducere rejsetiden for persontog, idet den er fire kilometer kortere end den eksisterende jernbane og fordi den giver mulighed for at køre med op til 250 km/t. Samtidig vil den nye jernbane frigøre kapacitet på den nuværende jernbane over Vestfyn, og dermed giver den bedre mulighed for afvikling af især regional persontogstrafik på strækningen, ligesom den giver mere robusthed i togsystemet ved sporarbejde. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078