Kongelig åbningstale ved WindEurope Offshore 2019
Når WindEurope Offshore 2019, ifølge arrangementet selv verdens største begivenhed dedikeret til offshore vind, åbner i morgen tirsdag, vil Kronprins Frederik forestå åbningstalen.
Efter kronprinsens tale vil statsminister Mette Frederiksen samt en række udenlandske energiministre tale ved åbningen.
Giles Dickson, administrerende direktør i WindEurope:
- Vindbranchen er meget beæret over, at Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik af Danmark vil levere åbningstalen ved WindEurope Offshore 2019. Europa vil gerne opnå CO2-neutralitet i 2050, og offshore vind vil her spille en nøglerolle. Der er brug for professionalitet, hvis det skal lade sig gøre. Og der er ingen mere professionelle end Danmark. Og der er ikke noget større symbol på den professionalisme, end at deres kronprins og statsminister åbner WindEurope Offshore 2019.
WindEurope Offshore 2019 finder sted 26.-28. november i Bella Center i København, og messen forventes at samle 9.000 besøgende og over 400 udstillere. /anga.