DHL Express i top som arbejdsplads
Great Place to Work har netop kåret de virksomheder i verden, der har den allerhøjeste medarbejdertilfredshed. Og endnu engang ligger DHL Express i den absolutte top. Internationalt er det blevet til en fjerdeplads og i Danmark ligger kurerfirmaet og DHL Aviation på en tredjeplads.
- Vi fokuserer dagligt benhårdt på at være en fantastisk arbejdsplads, med engagerede medarbejdere og dygtige ledere med people skills, der alle hver eneste dag går på arbejde med ønsket om at skabe den bedste arbejdsdag for sig selv, kollegaerne og vores kunder. Blandt andet arbejder vi rigtig meget med at skabe og vedligeholde en familiefølelse og følelsen af at høre til. Det gør vi rigtig meget gennem vores adfærd og ved at træne samtlige medarbejdere, siger Sarah Gertraude Olsen, HR direktør i DHL Express.
Hun er selv kommet til i virksomheden for kort tid siden og har derfor også selv mærket, hvordan DHL Express’ virksomhedskultur er så markant anderledes end andre steder, hun har arbejdet, siger hun.
- Der er en sjælden imødekommenhed, engagement og hjertevarme her. Det mærkes tydeligt, når man ankommer som ny. Derudover er der en tydelig respekt for alles funktioner og deres individuelle bidrag til forretningen. Her er en flad og meget transparent organisation, og vi arbejder hele tiden med vores adfærd og med en stærk konstruktiv og anerkendende feedbackkultur. Det påvirker det interne samarbejde og kulturen, og kunderne kan mærke det lige så snart, de er i kontakt med os, siger Sarah Gertraude Olsen. /anga.