Flere afgange til Samsø i 2020
Ny sejlplan med 78 flere afgange.
Samsølinjens sejlplan for 2020 er klar, og den afslører 78 flere afgange til Samsø i 2020 sammenlignet med 2019.
- Vi har i år oplevet dage, hvor vi gerne ville have haft flere afgange for at kunne møde efterspørgslen, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard, og fortsætter:
- De danske øer har momentum lige nu. Der arbejdes på øget bosætning, og der er flere turister, som gerne vil holde ferie i Danmark. Den udvikling vil vi som færgeoperatør på Samsø selvfølgelig gerne støtte op om. /anga.