23948sdkhjf

Dyretransportører tiltalt i kæmpesag

11 virksomheder tiltalt for over 1.000 forhold.

Anklagemyndigheden på Fyn har tiltalt 11 danske vognmands- og speditionsvirksomheder i en stor sag, der omfatter mere end 1000 forhold. De fleste forhold handler om dyretransporter, der har overskredet de maksimalt otte timer, det er tilladt at transportere levende dyr.

Dertil kommer, at to af de tiltalte vognmandsvirksomheder også er tiltalt for ikke, at have indsendt de GPS-data og logbøger for transporterne, som de er forpligtet til af hensyn til myndighedernes mulighed for at kontrollere om transporten af levende dyr er foregået korrekt.

Anklageskriftet i sagen er ifølge Ekstra Bladet på hele 262 sider.

- Sagen vedrører over 1000 forskellige enkeltsager. Det er mange, og det er meget sjældent, vi sidder med så store sager, Martin von Bülow, Advokaturchef ved Fyns Politi til eb.dk.

De mange overtrædelser er angiveligt sket over en periode på 30 måneder.

Anklagemyndigheden vurderer, at den omfattende sag kommer for retten i sommeren 2020.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172