23948sdkhjf

- Der skal skabes klarhed om sikkerhedskritiske fejl

Vognmænd og chauffører må ikke komme i klemme med krav, som ingen har mulighed for at kontrollere, lyder det fra DTL.

Per 1. januar 2020 forhøjes bødeniveauet betragteligt for sikkerhedskritiske fejl og mangler ved tunge køretøjer.

Inden da - 11. november – mødes DTL Danske Vognmænd sammen med andre repræsentanter fra branchen med Færdselsstyrelsen for at diskutere emnet, for det er afgørende, at vognmænd og chauffører ikke kommer i klemme med krav, som de ingen mulighed har for at kontrollere.

Det siger DTL’s Erik Østergaard, der vil kæmpe med næb og klør for ret og rimelighed i sagen.

- Der er brug for en klar og entydig pixibog. Et velbeskrevet og udtømmende katalog, som trin for trin gør klart, hvad der overhovedet er muligt at kontrollere for chauffør og vognmand, siger Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL Danske Vognmænd og fortsætter:

- Vi kan ikke leve med, at man som vognmand eller chauffør kan komme i klemme på en kontrol af køretøjet af noget, som man reelt ikke har mulighed for at kontrollere selv. Selv om der i substansen ikke er lagt op til nye tekniske krav til køretøjet, der kan udløse bøder, så har de varslede højere bøder skabt en betydelig og forståelig uro. Det gælder herunder også i forhold til alle de trailere, der kører efter mange, mange forskellige trækkere i løbet af et år. Derfor er der brug for endog meget stor præcision fra myndighederne i den kommende tid, siger DTL-direktøren.

Behov for præcise definitioner

- Set med mine briller er der behov for, at der kommer en fuldstændig klar liste og præcise definitioner efter samme opskrift, som vi så det med det frontmonterede udstyr: Hvad er sikkerhedskritiske fejl, og hvad er ikke? Det må ikke overlades til en fortolkningsmæssige gråzone. Og listen med de præcise definitioner skal ligge klar i god tid inden lovens ikrafttræden 1. januar 2020. Er det ikke muligt at have det klart inden årsskiftet, så indebærer det i min optik en betydelig retssikkerhedsmæssig problemstilling, der lægger et helt urimeligt pres på både vognmænd og chauffører – og så bør konsekvensen enten være at loven ændres, eller at ikrafttrædelsen skubbes i den tid, der skal til for at skabe den nødvendige klarhed over, hvad de forhøjede bøder kan udskrives for, siger Erik Østergaard.

Da forslaget om hævede bødetakster for sikkerhedskritiske fejl blev lagt frem i Folketinget, var DTL meget klare i mælet i høringssvaret.

- Vi har kritiseret forslaget fra dag 1. Jeg vil ikke skrue forventningsniveauet for højt op, men det er åbenlyst, at de bøder, der rammer forskellige faggrupper for eksempel læger for fejl, der rent faktisk har medført ulykker og tab af menneskeliv, er meget lavere end bødeniveauet, som nu rammer vognmænd og chauffører for ulykker, der ikke har fundet sted. Dét går bare ikke, siger han. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125