23948sdkhjf

Laurbjerg Station droppes

Forligskreds bag trafikaftale nedlægger planer om Laurbjerg Station.

Grundet ændringen i aftalekredsen bag aftalen om ”Bedre og billigere kollektiv trafik”, hvor DF er trådt ud, har den resterende forligskreds (S, Ø, RV og SF) genbesøgt de planlagte projekter. Forligskredsen har på den baggrund besluttet, at der ikke skal bygges en station i Laurbjerg. Med beslutningen sparer forligskredsen 15 mio. kr., som kan bruges på andre projekter.

Det fremgår af en skriftlig meddelelse fra Transportministeriet.

Ifølge Transportministeriet viser beregninger fra DTU, at etablering af en station i Laurbjerg kun vil medføre en meget lav nettotilvækst i antallet af togpassagerer i Danmark, ligesom stationen vil give en forlænget rejsetid for andre togpassagerer på strækningen.

- Forligskredsen ønsker en så stærk og attraktiv kollektiv transport som muligt. Og i forligskredsen er vi kommet til den konklusion, at det lave antal passagerer, der forventes at bruge Laurbjerg Station, ikke kan retfærdiggøre anlægsomkostningen og den gene de resterende passagerer kommer til opleve med en længere rejsetid som følge af en station i Laurbjerg, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176