23948sdkhjf

Mærsk opjusterer forventningerne

EBITDA bliver bedre end forventet i 2019, lyder det.

Baseret på tallene for tredje kvartal og de opdaterede forventninger til fragtrater, volumener og priser på brændstof for resten af året opjusterer A.P. Møller - Mærsk A/S forventningerne til resultatet for 2019.

Koncernens nye forventning til resultatet før renter, skat, afskrivninger og nedskrivninger (EBITDA) er i niveauet 5,4-5,8 mia. dollars, hvor forventningen tidligere lå på omkring 5 mia. dollars.

I tredje kvartal har APMM, trods lavere vækst i den globale efterspørgsel og lavere fragtrater, opnået et bedre resultat end forventet i Ocean segmentet drevet af høj netværkspålidelighed samt kapacitetsudnyttelse kombineret med lavere priser på brændstof og fortsatte marginforbedringer i Terminal & Towage segmentet, hvilket har ført til et stærkere regnskabsresultat for kvartalet end forventet.

Omsætningen lød på cirka 10 mia. dollars i tredje kvartal 2019 og EBITDA var 1,656 mia. dollars. For årets første ni måneder var omsætningen 29,222 mia. dollars og EBITDA var 4,249 mia. dollars. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125