Timocom udvider i Polen
Den tyske IT- og dataspecialist Timocom, der er kendt for sin digitale fragtbørs udbygger nu sin tilstedeværelse på det polske marked med et yderligere domicil i Wrocław.
Både transportører og speditører, og også kunder inden for området industri og handel, vil nyde godt af den nye strategiske placering og den øgede tilstedeværelsen i Polen.
Det skriver Timocom i en pressemeddelelse.
- På grund af den høje speditørvolumen og dermed udbuddet af transportkapacitet er Polen et vigtigt marked for os inden for den digitale transformation af logistikken i Europa. Derfor har vi oprettet et nyt domicil i Wrocław, siger Timocoms direktør Tim Thiermann.
- Vores strategiske mål er at overbevise endnu flere kunder om at bruge os og om merværdien af vores grænsefladekompetence og vinde dem for vores Smart Logistics System.
Netværksforbundne
Mere end 43.000 virksomheder er angiveligt allerede netværksforbundne via Timocoms Smart Logistics System, og de udbyder dagligt op til 750.000 nationale og internationale kapacitets- og fragttilbud.
Med det nye polske domicil i Wrocław vil Timocom komme tættere på kunderne. Her skal medarbejderne komme endnu nærmere på kunderne på det omfattende polske marked.
Den hidtidige lokalitet i Pila bliver integreret i den nye struktur, og dermed forstærkes tilstedeværelsen i Polen nu massivt med Wrocław.
- Vi har et godt og engageret team i Polen, og sammen vil vi fortsat fremme den fremtidige digitalisering af logistikken i Europa, og lade teamet betjene de polske kunder, siger Tim Thierman, der tilføjer:
- Vi vil udbygge vores team endnu mere og søger motiverede medarbejdere, der kan tilbyde vore kunder i Polen en endnu bedre service fra Wrocław.” Aktuelt arbejder ca. 50 medarbejdere for Timocom i Polen.
Frem til 2021 planlægger IT-virksomheden at øge antallet af medarbejdere til 115 kolleger, samt yderligere investere ca. 10 mio. euro.