23948sdkhjf

No deal Brexit: Krav om dokumentation

DTL: Transportvirksomheder og chauffører skal opfylde britiske dokumentationskrav.

Selv om den kontroversielle britiske premierminister Boris Johnson har lovet Brexit 31. oktober – uanset hvad, så har et klart flertal i Parlamentet i London pålagt ham at søge EU om udsættelse, hvis der ikke er en aftale mellem Storbritannien og EU om ørigets exit fra EU.

Men brexit-farcen har reelt skabt så stor usikkerhed, at et ”No deal Brexit” ikke kan udelukkes.

Brancheorganisationen DTL har lagt en orientering på sin hjemmeside om, hvordan medlemsvirksomhederne skal forholde sig, hvis de fortsat ønsker at operere i Storbritannien ved et No deal Brexit.

Oversat til dansk

DTL har modtaget information fra de britiske transportmyndigheder, om hvordan vognmandsvirksomheder og deres chauffører skal forholde sig ved et no-deal brexit ved transporter til og fra Storbritannien (UK) – oversat til dansk af DTL:

»UK forlader Den Europæiske Union den 31. oktober. Den britiske regering arbejder hårdt for at nå en ny aftale forud for Brexit den 31. oktober, men hvis vi ikke kan sikre en god aftale med EU, skal vi være parat til at forlade uden aftale.

Der er igangsat betydelige forberedelser i de sidste tre år, og disse er blevet intensiveret, siden den nye britiske regering trådte til i juli.

Hvis UK forlader EU uden en aftale, har du som EU-transportør brug for nyt papirarbejde fra din importør/eksportør for at kunne operere i UK.

Transportfirmaer og erhvervschauffører, der opererer mellem UK og EU, har brug for nye dokumenter, hvis UK forlader EU uden en aftale.«

Link til denne officielle hjemmeside med dokumenter:

Transporting goods between the UK and EU in a no-deal Brexit: guidance for hauliers

Herunder link til denne side “How to move goods through RORO locations in a no deal Brexit: EU to UK and UK to EU”

Og den tilhørende “lomme-bogs-udgave”:

”No-deal Brexit pocket guide - Moving goods through RORO locations: EU to UK and UK to EU:

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11