23948sdkhjf

ECS Group køber Wexco

GSSA’en breder sig i Asien-Stillehavsregionen.

Den store globale GSSA-koncern (General Sales and Service Agent) ECS Group køber Wexco, der i 40 år har drevet GSSA-virksomhed i Australien og New Zealand.

Dermed udvider ECS Group tilstedeværelsen i stillehavsregionen betragteligt, lyder det fra Bertrand Schmoll, bestyrelsesformand i ECS Group:

- Wexco er en veletableret GSSA med et meget godt ry på de australske og newzealandske markeder. Vi har ikke tidligere været repræsenteret i nogen af landene, og vores strategi indebærer at udvide vores fodaftryk i Asien-Stillehavsområdet. Wexco er den perfekte partner til at gøre dette, og en af dets store fordele er dens uovertrufne markedsekspertise, siger Bertrand Schmoll.

Hos Wexco glæder man sig også over opkøbet:

- ECS Group er verdens førende og største globale GSSA, ikke blot i kraft af sit netværk, men også hvad angår innovation. ECS Group har digitale værktøjer, som ingen anden GSSA har udviklet, hvilket gør det i stand til konstant at forbedre måden, den imødekommer kravene fra kunderne blandt flyselskaber og speditører. Desuden passer ECS Groups værdier perfekt med vores. Det gjorde beslutningen om at tilslutte os ECS Group nem, siger Russell Freeman og David Williams, ejerne af Wexco. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109