23948sdkhjf

Søfartsstyrelsen får ny vicedirektør

Tidligere økonomidirektør vender tilbage.

Niels Peter Fredslund bliver ny vicedirektør i Søfartsstyrelsen.

Dermed får Søfartsstyrelsen et nyt direktionsmedlem, som kender organisationen og styrelsens arbejde rigtig godt, da Niels Peter Fredslund tidligere har været økonomichef i Søfartsstyrelsen.

Efter knap fire år i stillingen som kontorchef i Koncernstyring og -Økonomi i Erhvervsministeriets departement vender Niels Peter Fredslund nu retur til Søfartsstyrelsen i Korsør.

Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:

- Jeg er glad for at kunne byde Niels Peter Fredslund velkommen tilbage i styrelsen. Jeg kender Niels Peter rigtig godt, og jeg ser meget frem til at arbejde sammen med ham igen.

Før Niels Peter Fredslund var økonomichef hos Søfartsstyrelsen, arbejdede han i blandt andet Statsministeriet og Finansministeriet. Han er uddannet cand.scient.pol. og har desuden en bachelor i matematik og økonomi.

Søfartsstyrelsens direktion består af direktør Andreas Nordseth og vicedirektørerne Charlotte Ahrendt Steen og Niels Peter Fredslund. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141