23948sdkhjf

NLA søger ny direktør

Vognmandsorganisationen leder efter ny lobbyist til Bruxelles.

Nordic Logistics Association (NLA) søger nu en ny administrerende direktør som afløser for Søren Hyldstrup Larsen, der gik bort i starten af september.

”Vi søger en erfaren lobbyist, helst med solidt kendskab til transportpolitikken i EU og i Norden, og som med base i Bruxelles kan fastholde, opbygge og udvikle NLA’s netværk, indflydelse og gennemslagskraft i EU på vegne af cirka 17.000 nordiske vognmænd, herunder i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med søsterorganisationer i en række andre centrale EU-lande”, lyder det blandt andet i stillingsopslaget.

NLA’s nye topchef skal have dokumenteret Bruxelles-erfaring og indgående erfaring med såvel EU-systemets formelle som uformelle arbejdsgange.

”Du kan tænke strategisk og langsigtet i forhold til både dagsordner og alliancer, og kunne overskue og formidle komplekse sager i ofte langstrakte forløb til relevante interessenter - medlemmer, politikere, organisationer og medier. Du skal være klar til at operere en stor del af tiden på egen hånd i Bruxelles, men med daglig inddragelse, sparring og koordinering med de nordiske organisationers ledelser og medarbejdere. Du vil ofte være vært for de nordiske organisationers besøg i Bruxelles og Strasbourg, være en helt central aktør i det internationale samarbejde om godstransport med den dertil hørende rejseaktivitet, og du vil jævnligt skulle deltage i koordinering og møder i de nordiske lande”, lyder det.

Ansøgningsfristen til stillingen er mandag den 21. oktober kl. 12, og samtaler forventes afviklet i uge 44. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125