23948sdkhjf

Girteka-ejer afhænder 3PL-aktiviteter

Sælger Terminal LT til Via 3L Group.

Det litauiske investeringsselskab ME Investicija, der blandt andet ejer den store, succesfulde transportvirksomhed Girteka Logistics, afhænder nu pakhus- og tredjepartslogistikaktiviteterne i Terminal LT-godsterminalen.

Terminalen er blevet købt af tredjepartslogistikselskabet Via 3L Group, der driver forretning i Estland og Letland.

- For at fokusere vores energi og ressourcer på den hurtigtvoksende og udviklende internationale transportforretning afhænder vi en af vores ikkekerne virksomheder. Nu vil vi fokusere på eksportforretningen inden for transport og øvrige understøttende aktiviteter, der skaber øget værdi for denne, vores kerneforretning, siger Edvardas Liachovičius, administrerende direktør i ME Investicija.

Terminal LT vil fortsat være under ledelse af Gintautas Čečys, der har været ansat i selskabet siden 2007 – siden 2016 som direktør.

Transaktionen forventes endeligt godkendt af konkurrencemyndighederne i januar 2020. Selskaberne har ikke offentliggjort værdien af transaktionen. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141