UTA udvider færgeservices
UTA (UNION TANK Eckstein GmbH & Co. KG) udvider sin færgeservice til 750 forbindelser.
Det skriver selskabet i en skriftlig meddelelse.
Med den nye online platform UTA Ferry har mobilitetseksperterne integreret en færgeservice med cirka 750 forbindelser i mere end 50 lande. På platformen kan kunderne bestille færgebilletter til mere end 40 færgeselskaber inden turen og købe dem til en reduceret pris med UTA-kortet. Færgeportalen er udviklet i samarbejde med den britiske færgeservice Freightlink, der er en af Europas førende online-leverandører af lavpris-færgebilletter.
Volker Huber, administrerende direktør i UTA:
- Vi er glade for at tilbyde et så omfattende netværk af færgeforbindelser til vores kunder i Europa. Med UTA Ferry har vi udvidet vores tilbud fra 50 til 750 færgeforbindelser og dækker de fleste europæiske færgeoperatører og -ruter, siger han.
”De nye ruter omfatter forbindelserne mellem Calais (Frankrig) og Dover (UK), mellem Hoek van Holland (Holland) og Harwich (UK) og mellem Rostock (Tyskland) og Gedser (Danmark). Dette sparer ikke kun penge, kunderne får også maksimal fleksibilitet og sikkerhed ved planlægningen. Takket være denne nye service kan overfarterne bestilles døgnet rundt og hver dag, hvilket betyder, at man ikke skal bruge tid på at købe billetter i havnen, og at man er garanteret en plads på færgen. Der fås åbne billetter uden en fast afgang på udvalgte ruter. Ændringer eller afbestillinger kan foretages gratis”, lyder det fra UTA.
- Med UTA Ferry er speditører og transportvirksomheder nu lige så effektive på vandet, som de er på vejen. Dette bringer os endnu et vigtigt skridt videre hen mod vores erklærede mål om at tilbyde integrerede mobilitetsløsninger til vores kunder i Europa, siger Volker Huber. /anga.