Tilføjelse til Webfleet
TomTom Telematics lancerer Asset Tracking, som giver virksomheder mulighed for at overvåge deres aktiver. Transport-, bygge- og landbrugsvirksomheder har nu mulighed for, udover deres køretøjer, også at kunne kontrollere status på deres trailere, generatorer, kraner, lifte, etc., lyder det fra TomTom Telematics.
TomTom Telematics har officielt tilføjet en ny funktion til deres Webfleet-flådestyringsløsning. Med Asset Tracking kan virksomheder altid kan se placeringen og brugen af deres motordrevne aktiver, dette gælder for eksempel trailere, generatorer, kraner, lifte og andet lignende udstyr.
Fra én samlet brugergrænseflade vises placeringen af både køretøjer og andre motordrevne aktiver på et tydeligt oversigtskort. Brugere kan vælge at blive informeret, når et aktiv bruges, når det forlader et bestemt område, eller når der registreres bevægelse. Dette hjælper med at reducere risikoen for både tyveri og forkert brug. Meddelelser kan også indstilles til at advare brugeren, når vedligeholdelse er påkrævet, hvilket hjælper med at bevare aktivets værdi.
Paul Verheijen, VP Produktstyring, TomTom Telematics:
- Vi har altid fokus på at give indsigt og gøre arbejdsprocessen enklere, sikrere og mere effektiv. Og det er netop, hvad Asset Tracking gør. Brugeren kan finde placeringen af ethvert aktiv på få sekunder, uanset om det er i drift eller slukket. Hvis de ønsker flere detaljer, kan de få opdaterede rapporter 24/7, der viser den aktuelle position, rejse, vedligeholdelse, input og alle detaljer om, hvordan aktivet anvendes. Og de kan konfigurere en vedligeholdelsesmeddelelse baseret på kilometertælleren, driftstiden eller tiden siden aktivets sidste vedligeholdelse – hvad der nu måtte være bedst egnet til at bedømme, om et aktiv skal serviceres. Det vigtigste er, at det giver en lang række funktioner, der sørger for, at brugeren får mest mulig værdi og produktivitet ud af hvert enkelt aktiv, siger han. /anga.