Scania holder klimadag
For at vise deres engagement i at bekæmpe klimaforandringerne og nå målet fra Paris-aftalen afholder Scania en international klimadag. Fokus vil være på at afholde en times session i bæredygtighed for Scanias medarbejdere.
Det skriver selskabet i en skriftlig meddelelse.
- Vi har arbejdet målrettet med bæredygtighed, og det har en stor påvirkning på vores produkter, vores produktion og måden, vi driver forretning på. Nu tager vi endnu et vigtigt skridt og vælger kurser som vores tiltag i forbindelse med vores klimadag, da vi mener, at en større viden om klimaforandringerne er afgørende for at kunne opfylde målene i Paris-aftalen, siger administrerende direktør Henrik Henriksson.
Scanias klimadag finder sted 20. september som en forløber for FN's "Climate Action Summit" i New York. Denne dag vil alle medarbejdere gennemgå en times læring om klimaforandringerne, og virksomheden vil trække på idéer fra alle medarbejdere til, hvordan Scania kan forbedre sit arbejde yderligere for at opnå større bæredygtighed i alle aspekter af driften.
- Virksomheden spiller en vigtig rolle i at bekæmpe klimaforandringerne. Vi kan ikke bare stå passivt og se på, mens andre handler. Jeg vil gerne udfordre andre virksomheder til at handle, og så kan vi forhåbentlig sammen gøre en større forskel, siger Henrik Henriksson. /anga