Fra varm luft til ren luft
Industrien spiller en nøglerolle, når målsætningerne om en grønnere global fremtid skal indfries. Det var baggrunden for Dansk Industris topmøde om klimaforandringer, vækst og bæredygtighed, der blev afholdt i går tirsdag.
Her var Danske Maritime en af deltagerne.
- Men hvis det skal give mening at tale om løsninger, skal indsatserne ske de rigtige steder, fastslår Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime.
Om blot 11 år – i 2030 – har regeringen et håb om, at der i Danmark er sket en reduktion på 70 % af vores CO2-udledning i forhold til niveauet i 1990. Dette bliver afsættet for den kommende klimalov, og at virksomhederne har en nøglerolle er indlysende.
Den maritime industri vil meget gerne bidrage og er en af de sektorer, hvor det for alvor kan rykke noget at blive grønnere. Som det er nu, tegner skibsfarten sig for 2,5% af den globale CO2-udledning. Eller sagt på en anden måde: hvis vi blot formår at gøre skibene 10 % mere klimavenlige, kan vi på verdensplan reducere CO2-udledningen med en kvart procent, hvilket er et meget markant tal omsat i CO2.
Det skriver Danske Maritime i en pressemeddelelse.
- Mange af de teknologier, der kan skabe forandringen, findes allerede og – meget afgørende – de produceres af danske virksomheder. At rydde forhindringer for eksport af vejen er derfor helt afgørende, siger Jenny Braat, adm. direktør i Danske Maritime.
- Vi kan bidrage til langt mindre forurening, hvis de grønneste teknologier bliver et førstevalg. Der er dansk-designet udstyr ombord på så godt som alle skibe i hele verden, og det er en stærkt innovation branche, som med den rigtige opbakning kan bane vejen på verdensplan. Vi ved, at hele 45 % af de maritime virksomheder er innovative, mens det kun gælder en femtedel af virksomhederne i den øvrige danske industri. Så det er bestemt ikke lige meget, hvor der investeres, siger Jenny Braat.
Lokal start
Men også lokalt skal der satses langt mere på grønnere søfart, mener man hos Danske Maritime.
- Her i Danmark har vi netop taget verdens største 100 % eldrevne færge i brug, som også er dansk bygget. Men færgen Ellen er kun en ud af knap 70 færger i danske farvande, og skal de politiske ønsker om at reducere den danske CO2-udledningen lykkes, bør resten af færgerne også være grønne, siger Jenny Braat og fortsætter:
- De bør udstyres med den nyeste teknologi, og nogle af dem bør snart skrottes og erstattes af nye miljørigtige skibe. Det vil gøre en stor forskel for både klimaet og for det mandskab og de passagerer og naboer, som har med færgerne at gøre.
- En anden ting er forbrugernes ønske om at træffe oplyste valg. Allerede nu er søfart langt den grønneste transportform, men danskerne kender meget lidt til, hvordan varerne bliver transporteret, mener Jenny Braat:
- Vi ved, at det er mere end 100 gange miljøvenligt at fragte en vare med skib end med fly opgjort i CO2 per tons. Det er nærmest tal, der står og blinker, og derfor er skibsfart helt afgørende at fokusere på, hvis vi gerne vil rykke for alvor på den grønne dagsorden. Forbrugerne bør vide, hvilken transportform der er valgt til en vare, så de kan tage klimaaftrykket med i overvejelsen, når de købe noget.
Klar politisk retning
Danske Maritime deltog derfor i topmødet med et ønske om både en klar politisk retning og en drøftelse af, hvor man reelt set får mest får pengene, når man taler om klima- og miljøforbedrende tiltag.
- Det kan sommetider blive en lidt abstrakt diskussion, men vi skal fra varm luft til ren luft, og det kræver, at man tør prioritere. Danmark har en førerposition på en lang række grønne fronter, men den er ikke kommet af sig selv, og det er et fælles ansvar, at vi bevarer den. Det vil vi gerne understøtte og bidrage til i de maritime erhverv, slutter Jenny Braat.
Der vurderes at være et globalt behov for udstyr til vedligeholdelse og opgradering af den eksisterende flåde for ca. 130 mia. kroner årligt, og sidste år blev der på verdensplan investeret i nye skibe for over 500 mia. kroner. Den maritime industri har haft den største gennemsnitlige produktivitetsvækst med 5,1 pct. om året gennem de seneste ti år. Til sammenligning var den 1,2 pct. for hele Danmark.
