Tungeste enhed nogensinde til Kina
Cargolux Airlines står bag transporten af en 10 meter lang shaft-enhed med en totalvægt på 43 tons fra Luxembourg til Zhengzhou. Det er den største enhed, Cargolux nogensinde har transporteret til lufthavnen i Kinas Henan-provins, og det er samtidig også den tungeste enhed, Cargolux nogensinde har transporteret til Kina.
Paul Hoffmann, direktør for Ground Engineering hos Cargolux:
- Cargolux transporterer fra tid til anden meget tunge forsendelser på op mod 60 tons på tværs af det globale netværk, men denne specifikke forsendelse var speciel, eftersom det var første gang, ét enkelt stykke gods på over 35.000 kg. blev fløjet til Zhengzhou Airport, siger han.
Transporten blev udført på vegne af HNCA Logistics (Luxembourg) i samarbejde med den lokale partner European Logistics Partners. /anga.