23948sdkhjf

Direktørskifte i Alpi

Ny chef for selskabets oversøiske division.

Den nuværende filialleder for Alpi Kolding, Morten Høgsberg Nielsen, tiltræder som ny administrerende direktør i Alpi Air & Sea.

Det er den hidtidige topchef i Alpis oversøiske division gennem 13 år, John Blæsbjerg, og selskabets bestyrelse, der har truffet beslutningen.

- Morten er super kompetent og har erfaring med jobbet som administrerende direktør fra sit tidligere virke hos Prime Cargo. Derudover har det seneste års tid vist, at Morten har formået – sammen med gode kollegaer – at etablere en afdeling i Kolding med et værdibaseret afsæt, som er så vigtigt hos Alpi, siger John Blæsbjerg, der fortsætter som arbejdende bestyrelsesformand.

- Tidspunktet for et skifte er rigtigt nu, og derfor har vi de seneste seks måneder arbejdet med en glidende overgang til gavn for alle. I øjeblikket har vi en stor kundetilgang og mange nye spændende projekter, som skal implementeres og udvikles. På den korte bane vil jeg være en del af disse opgaver, siger John Blæsbjerg.

40-årige Morten Høgsberg Nielsen overtager driftsansvaret for Alpi Air & Sea den 1. september 2019 - ligesom han indtræder i bestyrelsen for Alpi Air & Sea.

- Jeg har været ansat hos Alpi siden juni 2018 og er imponeret over kulturen og den meget høje faglige kompetence blandt mine kollegaer. Jeg vil gå ydmygt til værks med respekt for den helt særlige Alpi-ånd samt den gode og sunde forretning. Jeg ser et meget stort potentiale i det fundament, der er skabt, og er beæret over og glad for den tillid, som Alpi viser mig, siger Morten Høgsberg Nielsen.

Kjeld Tygesen - administrerende direktør i Alpi Danmark og Morten Høgsberg Nielsen - administrerende direktør i Alpi Air & Sea udgør fremadrettet direktionen hos Alpi.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125