23948sdkhjf

Grønlænderne skal kende Mittarfeqarfiit

Irene Jeppson skal udbrede kendskabet til Grønlands Lufthavne.

Grønlænderne skal i højere grad end i dag kende deres nationale lufthavnsselskab Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne).

Sådan lyder budskabet i en skriftlig meddelelse fra selskabet, der netop har ansat Irene Jeppson som ny kommunikationschef med virkning fra 1. oktober.

Irene Jeppson er uddannet journalist og har flere års erfaring i kommunikationsfaget. Hun kommer senest fra en stilling som kommunikationsmedarbejder i Sermersooq Kommune og har forinden bestridt en stilling som kommunikationsansvarlig i Kalaallit Nunaanni Brugseni samt som kommunikationsmedarbejder i Royal Arctic Line. Derudover har hun arbejdet som journalist i både Sermitsiaq og AG, og har været redaktør for kvindemagasinet Arnanut.

- Mittarfeqarfiit er fortsat i udviklingsfasen i forbindelse med implementeringen af Strategi Nalilik, som blev sat i værk sidste år. I den forbindelse har vi brug for en stærk kommunikatør, som skal være med til at sprede yderlige viden om Mittarfeqarfiits rolle blandt befolkningen i samfundet. Vi tror på, at Irene Jeppson har den rette profil til opgaven, siger HR-direktør Bodil Marie Damgaard.

Udover den eksterne kommunikation skal Irene Jeppson fortsætte arbejdet med at styrke den interne kommunikation, som der tidligere er igangsat i forbindelse med opstarten af Strategi Nalilik.

/anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093