23948sdkhjf

ITD mødtes med ministeren

Brancheorganisationen inviterede Benny Engelbrecht til Padborg.

Der var tale om et møde mellem den nye – og en tidligere – transportminister, da brancheorganisationen ITD fredag aflagde Benny Engelbrecht et visit i Transportministeriet. 

ITD præsenterede den nytiltrådte minister for en række af de problemstillinger, der ligger brancheorganisationen mest på sinde at få adresseret politisk. 

Som et af de vigtigste emner, der blev taget op, var situationen på rastepladserne, hvor kapacitetsmanglen er så stor, at chaufførerne står med et valg mellem at få en bøde for brud på køre- og hviletidsreglerne eller en bøde for at overtræde parkeringsreglerne. Den situation gjorde ITD det klart for ministeren, at der skal rettes op på hurtigt. 

- Kapacitetsproblemerne på rastepladserne er alvorlige for vores erhverv, og det presser og stresser chaufførerne. Det er en urimelig situation, at man får bøder for at passe sit arbejde og overholde reglerne, og det skal der gøres noget ved nu. Fortsætter det her, så bliver det endnu mere problematisk at rekruttere arbejdskraft, end det er i forvejen, og derfor er det af største betydning for erhvervet og chaufførernes arbejdsvilkår, at der etableres flere rastepladser, og at kapaciteten på de nuværende udvides, sagde bestyrelsesformand for ITD, Christian Sørensen Madsen på mødet. 

Han pegede desuden på, at de nye forhøjede bødesatser, som Folketinget har vedtaget, for fejl og mangler på tunge køretøjer, er uretfærdige og rammer skævt. 

- Vi mener, at de kommende stramninger og bødesatser for fejl og mangler ved tunge køretøjer er for tynd og rammer helt skævt. Det synes vi naturligvis er dybt urimeligt over for vores medlemmer, og derfor vil vi gerne i dialog med ministeren om at få rettet op på problemet, så vi kan få det løst, før det for alvor begynder at give problemer for vores medlemmer. I det hele taget er det forenkling og ikke flere bøvlede og uoverskuelige regler, der er brug for på det her område, sagde Christian Sørensen Madsen. 

Unfair PostNord-konkurrence 

ITD tog også situationen med PostNord op med ministeren. 

- ITD’s medlemmer har ikke noget som helst imod fair og lige konkurrence, men de skal ikke finde sig i at blive udkonkurreret af et statsstøttet selskab. Derfor ligger der lige nu sager ved både EU-Kommissionen og EU-Domstolen, for vi vil på vores medlemmers vegne sikre, at deres virksomheder ikke bliver udkonkurreret med deres egne skattekroner i ryggen, sagde Carina Christensen, der bestred embedet som transportminister fra 2007-2008. 

- Mødet med vores nye transportminister var en meget positiv oplevelse, og vi glæder os til det fremtidige samarbejde med ham. Vi benyttede også lejligheden til at invitere Benny Engelbrecht på besøg hos ITD i Padborg, så han kan lære os og vores branche bedre at kende og ikke mindst, så vi kan præsentere ham for den vækststrategi og de ambitioner, vi har for fremtidens danske vejgodstransport, sagde Carina Christensen. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096