23948sdkhjf

Venter godsomsætning på 2018-niveau

Aabenraa Havn styrker sin position og kommer positivt ud af 1. halvår 2019.

Det går godt for kunderne på Aabenraa Havn. Det smitter af på havnens godsomsætning ligger ved udgangen af 1. halvår 2019 11 procent højere end godsomsætningen sidste år.

Aabenraa Havns hovedomsætning er håndtering af bulkprodukter, og det er netop disse produkter, der har haft en betydelig fremgang i 1. halvår i år

Det skriver Aabenraa Havn i en pressemeddelelse.

Flydende faldt

Modsat gælder det for de flydende produkter, hvor der har været et fald i omsætningen.

En af årsagerne hertil skal bl.a. findes i, at levering af diesel til fx Padborg Transportcenter nu sker fra Fredericia (95 km. transport) i stedet for som tidligere fra Aabenraa Havn (32 km. transport).

Når Padborg Transportcenter samtidig er blandt de største forbrugere af diesel i Europa, transportcenteret er 3. størst og kun overgået af La Jounquera (Spanien) og Luxembourg, har dette haft en betydelig indflydelse.

Således er der siden 2007, hvor omsætningen af flydende produkter var på sit højeste niveau med ca. 800.000 tons, sket et drastisk fald til nu, hvor den årlige omsætning ligger på ca. 100.000 tons.

Aabenraa Havn forventer at årets samlede godsomsætning slutter på niveau med 2018, og dermed ender på ca. 1,6 mio. tons. /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141