23948sdkhjf

HHLA styrker RoRo-hub

Ny RoPax-færge indsat mellem Finland og Estland.

Den estiske terminaloperatør HHLA TK Estonia, der er datterselskab af tyske HHLA - Hamburger Hafen und Logistik AG, styrker sin position som RoRo-hub i den baltiske region med ny færgeforbindelse til Finland.

Der er det finske rederi Eckerö Line, der for nylig forbandt havnen i Muuga, hvor HHLA TK Estonia driver en multifunktionsterminal, med havnen i Vuosaari, Finland. Eckerö Line opererer i forvejen en færgeforbindelse mellem de to hovedstæder Tallinn og Helsinki, men en øget strøm af gods mellem de to lande får nu selskabet til at øge frekvensen.

Vladimir Popov, administrerende direktør i HHLA TK Estonia:

- Muuga fortsætter med at udvikle sig til en multimodal RoRo-hub og er en vigtig komponent i HHLA’s netværksstrategi, siger han.

To gange dagligt sejler RoPax-færgen Finbo Cargo, der har kapacitet til næsten 2.000 banemeter til lastbiler, trailere og biler, mellem destinationerne.

Taru Keronen, managing director i Eckerö Line:

- Vi ser stort potentiale i ruten og vil gerne involveres i dens udvikling. Vores fragttal er vokset flot de senere år, og flere og flere passagerer tager bilen med, når de rejser til Estland, siger hun.

/anga

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126