23948sdkhjf

DSV forbereder hård brexit

Ansætter op mod 100 toldeksperter, der skal afbøde kaos ved en ”no deal” brexit.

Den nye britiske regering med premierminister Boris Johnson i spidsen har ikke skabt håb om en brexit-aftale med EU. Tvært imod forventer flere og flere i transportbranchen et britisk exit fra EU uden aftale.

Dermed er der også udsigt til ikke bare en langt tungere papirgang for transport af varer ind og ud af UK. Transportkorridorerne over Kanalen vil forventeligt også blive ramt af flaskehalse, der vil skabe lange køer ved de britske kanalhavne.

Den danske transport- og logistikgigant DSV A/S har over for dagbladet Børsen oplyst, at selskabet hyrer mellem 50 og 100 toldspecialister, der skal lette vejen for kundernes forsendelser ind og ud af Storbritannien mest muligt.

- Vi skal levere løsninger i en no-deal scenarie, der sagtens kan blive kaotisk. Ingen kan rigtig give sikre svar på, hvad der kommer til at ske.

Bliver der trafikkaos hele vejen fra London til Dover? Skal alle transporter toldkontrolleres?, siger DSV’s CEO Jens Bjørn Andersen til Børsen.

Han betegner udviklingen i Storbritannien som tragikomisk, fordi UK vælger at forlade et fælleskab, der skaber vækst og velstand for alle. /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125