Pahl forlader TX Logistik
TX Logistik oplyser i en pressemeddelelse, at selskabets CEO Mirko Pahl fratræder med virkning fra 31. Juli 2019 af personlige grunde.
Mirko Pahl kom til TX Logistik AG i 2017 med en solid erfaring i bagagen. Han har stået i spidsen for videreudviklingen af TX Logistik AG i en periode, hvor markedsvilkårene har været udfordrende for den europæiske godsbanesektor.
Ud over en organisatorisk og personalemæssig omstrukturering har Mirko Pahl også stået i spidsen for anskaffelsen af egne multi-system lokomotiver til TX Logistik, fornyelsen af driftslicenser i Sverige og Danmark, samt genoptagelsen af godsbaneoperationer på den schweiziske godsbanekorridor.
Mirko Pahl har også igangsat investeringer i automatisering og digitaliseringen af TX Logistics drifts, samt forretningsudvikling. Tiltag, der fortsat er under udvikling.
TX Logistics forventer, at kunne sætte navn på en afløser inden for få dage.