LH Cargo vælger CSafe-containere
Lufthansa Cargo har indsat avancerede temperaturkontrollerede contaienre fra CSafe.
Lufthansa Cargo har godkendt CSafe RAP temperaturregulerede flycontainere til brug i selskabets omfattende luftfragtsnetværk. LH Cargo servicerer mere end 300 destinationer fordelt på godt 100 lande kloden rundt.
Det er ifølge CSafe RAP-containeres ydelse og angiveligt enestående temperatur stabilitet, der har fået LH Cargo til at vælge den avancerede container, der på kort tid har vundet kunder blandt en række af verdens luftfragtsselskaber.
CSafe RAP-containeren er blandt andet velegnet til transport af pharma- og life science produkter, der kræver en præcis og pålidelig temperaturkontrol i hele forsyningskæden.