Rekordstor Cemat Asia
Over 700 udstillere.
Fra 23. til 26. oktober 2019 løber Cemat Asia – den 20. af slagsen – af stablen i Shanghai New International Expo Center.
Cemat Asia er Asiens største messe for intralogistik, og i år har messen et rekordhøjt antal udstillere med over 700 styk, mens flere end 100.000 besøgende forventes.
Krister Sandvoss, global director for Industries & Logistics hos Deutsche Messe:
- Som Asiens flagskibsmesse for intralogistik har Cemat Asia et ry, der rækker langt ud over Kinas grænser. I år vil udstillingsområdet være på over 70.000 kvadratmeter. Fokus er på komplette logistiksystemer såvel som innovative løsninger inden for ordreplukning og pakhus, siger han. /anga.