Efterlyser revision af særtransportbekendtgørelsen
Færdselsstyrelsen har i en høringsrunde i foråret taget fat på en række problemstillinger omkring særtransporter. Bl.a. forslår styrelsen, at udeleligt bredt gods fremover må transporteres vandret liggende, uanset at bredden af transporten herved forøges. Kravet vil være, at bredden af transporten ikke overskrider 3,30 m.
- Det løser problemerne for de tilladelsesfri brede transporter, men det forudsætter, at anden praksis ikke ændres. Det skal fx stadig være muligt at kunne få udstedt stræknings- og årstilladelser til transport af flere overdimensionerede, vandretliggende kolli ad gangen med bredde på op til 3,65 m. Og det uden restriktioner på, hvordan godset er placeret, udtaler formand for Kran Blok Erfa Jan Kjelgaard.
Det er også væsentligt, at der fortsat gives tilladelse til særtransport med vandretliggende gods med flere ens kolli oven på hinanden med en bredde over 3,65 m, hvis godsets beskaffenhed og håndteringen kræver vandret transport, lyder det i høringssvaret fra DTL.
- Vi er samtidig enige i forslaget om tilladelsesfri kørsel med brede armeringsnet (rionet, red.) op til 3,30 m i bredden. Det vil løse udfordringen med at kunne transportere nettene vandret, og de vil så også kunne løftes vandret. Det højner arbejdsmiljøet, vurderer Jan Kjelgaard.
Gennemgribende facelift
Formanden peger på, at Kran Blok Erfa har en lang række relevante forslag, som både kan være med til at sænke klimabelastningen og forbedre trafiksikkerheden. –Forslagene bør medtages i en et mere gennemgribende og nødvendigt facelift af særtransportbekendtgørelsen. De er nu medtaget i høringssvaret.
Blandt forslagene er flere ønsker, der er samlet gennem tiden: Det gælder fx ønsket om, at udtrækbare og udsvingbare forbredninger igen bliver tilladt i forbindelse med afvikling af brede særtransporter, på registrerede køretøjer. Det har været praktiseret med stor succes helt frem til, at politiet for fire år siden pludselig og uden varsel ændrede deres fortolkning af, hvornår forbredninger må anvendes.
DTL mener også, at reglerne for følgebiler bør have en grundig overhaling. Følgebiler bør fx kunne anvendes til at spærre i rundkørsler og lignende, som politiet ofte gør det, så en STA’ (Særtransportassistent) ikke skal risikere liv og førlighed, når der skal udføres trafikdirigering.
Ligeledes bør der følges op med en informationskampagne om følgebiler, så kommende trafikanter ved trafikundervisning m.v. bliver undervist i begrebet følgebiler og særtransportassistenternes beføjelser, fremgår det af høringssvaret.
- Vi er slet ikke færdige med at arbejde med den bekendtgørelse. Det skal vi have myndighederne til at forstå. For der er også en samfundsmæssig dimension på dette her, som kommer alle til gode, slutter Jan Kjelgaard.