23948sdkhjf

Dansk tolder formand for FN-toldkomité

Dansk toldtjenestemand opnår flot FN-udnævnelse med opbakning fra EU.

Tjenestemand Vibeke Raun Bøg, 55, der til daglig arbejder som specialkonsulent i Toldstyrelsen, er blevet udnævnt til formand for en særlig toldkomité i FN. Der er 76 lande fra hele verden repræsenteret i komitéen herunder handelsgiganter som Rusland, Kina og Indien.

Toldstyrelsen varetager danske interesser i en lang række samarbejdsfora i EU og øvrige internationale fora, så styrelsen forbliver knivskarpe på, at reglerne bliver implementeret i Toldstyrelsens systemer og processer.

Som formand er det Vibeke Raun Bøgs opgave at lede møderne i toldkomitéen og sikre et godt samarbejde mellem landene. Formandsposten gives derfor ikke til alle og enhver, og i år var det EU-Kommissionen, der pegede på Vibeke Raun Bøg ikke mindst på grund af hendes over 30-årige erfaring fra henholdsvis toldområdet samt andre grene under Skatteforvaltningen.

- Det er vigtigt, at vi har indflydelse og bidrager med vores erfaring på internationalt plan. At Vibeke er blevet formand på øverste beslutningssted på et vigtigt toldområde, er flot og betydningsfuldt. Danmark er et lille land i forsamlingen, men det er så fortjent, at Vibeke, med sin store erfaring, har fået posten,” lyder det fra Claus Bruun Johannessen, kontorchef i Toldstyrelsen.

Privat er Vibeke 55 år og gift med Steen (de fejrer sølvbryllup til sommer). Parret har to børn og to børnebørn, med hvem de bl.a. nyder at tage på skiferie hvert år. /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125