23948sdkhjf

Sving sikkert med TUR-app

Ny app træner chauffører i højresving.

Ifølge Vejdirektoratets ulykkesstatistik er der hvert år fortsat et forholdsvis højt antal dræbte og alvorligt tilskadekomne cyklister i ulykker med højresvingende lastbiler.

Derfor har TUR Forlag, som er specialiseret i at udvikle undervisningsmateriale til transportbranchen, udviklet en gratis mobilapp til kursister på AMU-transportuddannelserne og til godschauffører på den lovpligtige EU-efteruddannelse. Sving Sikkert VR er udviklet til chauffører med kørekort kategori C, men appen er frit tilgængelig og kan bruges af alle.

Google Cardboard-teknologien, som er en prisbillig VR-brille i pap eller plast, giver i kombination med den gratis app kursisten en oplevelse af forskellige situationer ved højresving med lastbil. Øvelserne foregår i et animeret univers, hvor chaufføren får øjeblikkelig feedback på sin kørsel med lyd og billede.

- Vores mål med denne app er at give kommende og nuværende lastbilchauffører mulighed for at træne kørselssituationer, de ikke umiddelbart kan opleve på øvelsesbanen, siger Ole Bülow Hartvigsen, som er IT-projektleder hos TUR Forlag og idémanden bag Sving Sikkert VR, og fortsætter:

- Chaufføren får mulighed for at sætte sig i lastbilens førerhus og i et virtuelt og sikkert miljø øve sig i at orientere sig mod alle forhold ved højresving. Ligesom i den virkelige verden bliver han udsat for pludselige og overraskende ændringer, som gør øvelserne meget realistiske. Han lærer med andre ord at skærpe sin opmærksomhed ved højresving, inden det bliver alvor i trafikken, siger han.

Forhandlingssekretær Kim Poder hos Transportgruppen i 3F:

- Med denne løsning kan nuværende og kommende lastbilchauffører på en nem og billig måde træne højresving. Det er især betryggende for nye chauffører, at de har mulighed for at forberede sig på de situationer, de uden tvivl vil komme ud for i trafikken. I Transportgruppen i 3F ser vi et stort potentiale i forhold til at højne sikkerheden på de danske veje med Sving Sikkert VR, siger han.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125