Udvider i Colombia
Schweiziske Panalpina udvider netværket i Colombia og Ecuador, og bliver ifølge sig selv markedsledende inden for transport af letfordærvelige fødevarer i Latinamerika.
Det sker som følge af selskabets køb af CargoMaster S.A. i Colombia og datterselskabet Laseair S.A. i Ecuador. CargoMaster er et af de største selskaber i Latinamerika inden for luftfragteksport – særligt af blomster til USA.
- Købet vil gøre os til den ubestridte markedsleder inden for letfordærvelige fødevarer i Colombia og Latinamerika og styrke vores position i Ecuador. Vi tilføjer betragtelig volumen og knowhow til vores allerede imponerende aftryk i branchen i Latinamerika, der gør os i stand til yderligere at forbedre vores veletablerede forhold med flyselskaberne og producenter i regionen, siger Stefan Karlen, administrerende direktør i Panalpina.
Felipe Sanchez, stifter og administrerende direktør i CargoMaster:
- I de seneste 32 år har vi katapulteret os selv til toppen af det colombianske luftfragtmarked og opbygget et meget stærkt brand i regionen og branchen. Ved at lægge os sammen med Panalpina, med sin stærke arv i Latinamerika, har vi muligheden for at blive del af en endnu større succeshistorie i branchen for letfordærvelige fødevarer, siger han. /anga.