23948sdkhjf

- Lær at tackle generation Z

TU rådgiver om den yngste generation i transporten på Move.

Det kræver en indsats at rekruttere unge chauffører og logistikfolk – men det kræver også en klar strategi at fastholde dem.

Sådan siger Magnus Købke fra Transportens Udviklingsfond.

På konferencen Move fortæller han om ”Generation Z”, som er de unge født fra midt-halvfemserne og frem. De er typisk vant til støtte, dialog og medbestemmelse derhjemme, og betegnelsen ”curlingbørn” hæftes ind i mellem på Z’erne, lyder det fra Magnus Købke.

- De har blandt andet et enormt behov for feedback på det, de laver. De skal næsten dagligt have om ikke ros, så i al fald respons på deres arbejde, siger han og fortsætter:

- Det er jo ikke en kultur, der har været tradition for i transport- og logistikbranchen. Men vi oplever, at de virksomheder, der indstiller sig på Generation Z, ikke har problemer med fastholdelse, og de får nogle dygtige medarbejdere. Hvis man ikke gør noget, så risikerer man, at de unge søger væk efter få måneder, lyder det fra Magnus Købke.

Han tilføjer, at mentorer har vist sig som en god model til at tilvejebringe den opmærksomhed og lydhørhed, som generation Z’erne efterspørger. Faktisk kan virksomheder få støtte til at uddanne mentorer, men næsten ingen gjorde brug af muligheden sidste år, fortæller Magnus Købke. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125