23948sdkhjf

NTG Frigo East flytter til Padborg

Lejer samtidig nye køletrailere til øst-transporter.

Speditions- og transportvirksomheden NTG Frigo East flytter 1. juni fra selskabets nuværende adresse på Brundtlandparken 10 i Toftlund til større lokaliteter i transportmekkaet længere mod syd – på Industrivej 6 i Padborg.

Samtidig fortæller virksomheden, at behovet for transport af temperaturfølsomme fødevareprodukter til og fra Østeuropa er hastigt stigende. Derfor øger NTG Frigo East antallet af køletrailere med leje af ni nye trailere fra Krone Fleet.

- Vi er eksperter i spedition og transport, men vi har ikke de tekniske kompetencer, der gør, at vi også kan videresælge trailerne, når de er brugt i en årrække. Derfor lejer vi køletrailere, siger administrerende direktør og partner Jan Rasmussen, der i fjor solgte sin virksomhed Combino East i Toftlund til Nordic Transport Group, der står bag NTG Frigo East.

Trailerne er indrettet, så de samtidigt kan transportere både frostvarer og kølevarer med temperaturer i intervallet på minus 25 og plus 25 grader. Den fleksibilitet har stor betydning, når selskabet eksempelvis skal levere varer til krydstogtskibe eller transporterer fødevarer fra Danmark til videreforarbejdning i Polen, lyder det.

- Fordelen ved en trailer med to temperaturer er, at vi kan fylde traileren op med forskellige varegrupper. Dermed bliver vi mere konkurrencedygtige. Vi kører populært sagt ”færre tomme kilometer”, siger Jan Rasmussen. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156