23948sdkhjf

Danmark fik PostNord til at se rødt

Milliardunderskud i 2018.

Sidste år noterede PostNord Danmark et underskud på 1,4 mia. svenske kr. ud af en omsætning på 8,6 mia. svenske kr. Det dårlige danske resultat betød, at den samlede PostNord-koncern noterede et minus på 1,1 mia. svenske kr. ud af en samlet årsomsætning i 2018 på 37,7 mia. svenske kr.

Det skriver Ritzau.

"Communication Services'", der omfatter breve og forsendelser, omsætning faldt til 3,6 mia. svenske kroner i 2018.

- Nettoomsætningen i "Communication Services" faldt, fordi brevmængderne i Danmark faldt med 18 procent. Og fordi PostNord Danmark som et led i omstillingen har besluttet ikke længere at tilbyde distribution af adresseløse reklamer og ugeaviser fra og med 2018, skriver PostNord i regnskabet.

- Nu er der gået endnu et år, og jeg kan gøre status over 2018 og konstatere, at vores fremtidsstrategi fungerer godt. Men jeg må også konstatere, at strategien i vidt omfang afhænger af, at diskussionerne om postbefordringspligten i både Sverige og Danmark fører til en regulering, der giver mulighed for økonomisk bæredygtige resultater, siger Håkan Ericsson, administrerende direktør i PostNord. /anga.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118