Green Ship Expert Committee
DK styrker samarbejdet med Sydkorea om grøn skibsfart.
Onsdag blev første møde i den dansk-sydkoreanske Green Ship Expert Committee (GSEC) afholdt hos Søfartsstyrelsen.
Samarbejdet udspringer af det strategiske partnerskab mellem Danmark og Sydkorea, som blev indgået i forbindelse med 60 års jubilæet (2011) for afsendelsen af hospitalsskibet M/S JUTLANDIA til Sydkorea under Koreakrigen (1950-1953).
GSEC skal sætte rammen for samarbejde om ny teknologi og bæredygtige løsninger for skibsfarten.
Andreas Nordseth, direktør i Søfartsstyrelsen:
- Med kombinationen af ekspertise inden for skibsfart, skibsbygning samt udvikling og produktion af maritimt udstyr har vi muligheden for sammen at finde løsninger på udfordringerne for fremtidens skibsfart.