23948sdkhjf

15 Scania til tyske e-motorveje

Testprojekter forventes at starte næste år.

Lastbilproducenten Scania skal levere 15 lastbiler til tre tyske e-motorveje, hvor der næste år forventes at starte testprojekter.

Teknologien bag elektrificerede veje er del af Scanias bæredygtige transportløsninger, som nu også testes på tyske veje, og beslutningen om Scania som leverandør blev taget på vegne af det tyske ministerium for Miljø, Naturbevarelse og Kernekraftsikkerhed (BMU) efter et offentligt udbud.

Testene påbegyndes i første omgang i Hessen på den tyske A5-motorvej, hvor et fem kilometer langt stykke e-motorvej med elforsyning fra luftledninger i begge retninger er blevet gennemført. Det næste bliver en sektion e-motorvej på den tyske A1-motorvej, der fører til havnen i Lübeck med yderligere stationære opladningsmuligheder planlagt i havnen. Denne sektion af motorvejen forventes at åbne i løbet af sommeren 2019. Som det sidste forventes den tredje e-motorvej at blive etableret i Baden-Württemberg langs en sektion af hovedlandevejen B462 i begyndelsen af 2020.

De 15 lastbiler udstyres med pantografer monteret på chassiset bag førerhuset, så lastbilen oplades, mens den er i bevægelse. Disse lastbiler drives af transportvirksomheder i forbindelse med faktiske transportopgaver. Scanias levering af den første R 450-hybridlastbil til Hessen er planlagt til maj 2019. Ud over leveringen af lastbilerne vil Scania administrere vedligeholdelsen af dem samt indsamlingen af data fra testene.

- I modsætning til personbiler, der holder stille og parkeret det meste af dagen, anvendes lastbiler i mange timer ad gangen til transportopgaver, og det kan derfor være en forstyrrelse af driften, at lastbilen må stoppe op for at blive opladet. E-motorveje tilbyder en rationel og effektiv opladning undervejs. Denne løsning sparer også batterier og reducerer belastningen af energinetværket, siger Magnus Höglund, chef for Electric Road System i Scania.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095