23948sdkhjf

Regeringen hepper på EU-Kommissionen i PostNord-sag

ITD er ikke overrasket over manglede politisk opbakning i PostNord-sagen.

Nødlidende dansk-svenske PostNord fik som bekendt en stor økonomisk saltvandsindsprøjtning fra selskabets statslige ejere i Stokholm og København, for at redde den danske del i Post Danmark.

Den omstridte redning vakte skarp kritik fra PostNords privatejede kommercielle konkurrenter – og deres brancheorganisationer. EU-Kommissionen blåstemplede dog redningsplanen. Det fik ITD og Danske Fragtmænd til at indklage EU-Kommissionens afgørelse til EU-domstolen i november sidste år.

Nu viser et offentligt notat fra Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, at regeringen ikke har tænkt sig at støtte danske transportvirksomheder i sagen.

Det vækker ikke overraskelse hos ITD.

I notatet anføres det, at grunden til regeringens interesse i at bakke op om EU-Kommissionen er, at statsstøtten til Post Danmark på 1,683 milliarder svenske kroner er en forudsætning for, at Post Danmark kan gennemføre den nødvendige transformation af virksomheden.

 

Ikke overrasket

Beslutningen om at regeringen vil intervenere i sagen til fordel for EU-Kommissionen, kommer på ingen måde bag på ITD.

- Den danske stat er medejer af Post Nord, som ejer Post Danmark, og derfor er det forventeligt, at regeringen nu melder, at den agter at støtte EU-Kommissionen i den domstolssag, som ITD og Danske Fragtmænd har anlagt vedrørende ulovlig statsstøtte til Post Danmark. Vi forventer også, at den svenske regering, som også er medejer, intervenerer til støtte for EU-Kommissionen, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

ITD og Danske Fragtmænd har anlagt sagen for at få sat en stopper for ny statsstøtte til Post Danmark og for at komme den unfair konkurrence fra det store statsejede selskab til livs.

- I denne her sag er der ingen tvivl om, at vi er oppe mod stærke kræfter. Regeringen vil gå meget langt for at beskytte sine aktiver. Vi vil omvendt have sat en stopper for den unfair konkurrence fra Post Danmark. Et statsstøttet selskab har ikke noget at gøre i et marked, der i forvejen er udsat for benhård konkurrence. Vi er i gang med den juridiske proces, og nu ruller boldene fra begge sider, siger Carina Christensen. /Smir

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117