23948sdkhjf

Domstol frikender Femern A/S

Sø- og Handelsretten afviser påstand om brud på markedsføringsloven.

Sø- og Handelsretten afsagde mandag dom i den sag, Scandlines havde anlagt mod Femern A/S for brud på markedsføringsloven.

Selv om retten angiveligt gav Scandlines medhold i, at Femern A/S har udarbejdet og distribueret oplysningsmateriale, der er direkte forkert og ifølge dommen ’notorisk bygger på helt fejlagtige oplysninger’, afviste Sø- og Handelsretten færgerederiets påstand om brud på markedsføringsloven.

Dommen slår fastslår, at markedsføringsloven ikke finder anvendelse, da ’ibrugtagningen af forbindelsen ligger i så fjern og usikker fremtid’.

Misvisende markedsføring

- Vi er tilfredse med, at retten er enig i, at Femern A/S’ materiale er misvisende, men vi må også tage til efterretning, at markedsføringslovens bestemmelser ikke finder anvendelse på et projekt, der har så lange udsigter og er omfattet af så stor usikkerhed som etableringen af Femern-tunnelen. Vi er naturligvis stærkt utilfredse med, at et statsejet selskab uhindret kan fremsætte nedsættende og misvisende påstande om vores virksomhed som et led i en skatteyderfinansieret ’informationspligt’, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO i Scandlines, i en pressemeddelelse fra færgerederiet.

Rederi skuffet

Ifølge Scandlindes har Femern A/S gennem flere år udarbejdet oplysningsmateriale med fejlagtig information om Scandlines’ færgedrift, mens det statsligt ejede selskab samtidig har anvendt betydelige økonomiske ressourcer på at promovere en eventuelt kommende Femern-tunnel.

- Vi er dybt forundrede over, at det ikke er muligt at opnå en tilfredsstillende beskyttelse mod vildledende oplysninger fra Femern A/S i Sø- og Handelsretten. Det er naturligvis fint at rose egne fortræffeligheder, men vi undrer os såre over, at Femern A/S får fripas til at tale negativt om konkurrenter eller deres forretning i årevis. Tilsidesættelsen af de sædvanlige bestemmelser i markedsføringsloven ændrer spillepladen for debatten om Femern-projektet og tvinger os til at ændre kurs, siger Søren Poulsgaard Jensen.

Scandlines vil nu lancere deres egen ”oplysnings-kampagne” om Femern-projektet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109