Ny it-chef i Mittarfeqarfiit
Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavne) har ansat Kuluk Heilmann-Larsen som ny it-chef med virkning fra 1. januar 2019.
39-årige Kuluk Heilmann-Larsen har omfattende praktisk erfaring inden for it-området, hvor han i en længere årrække har haft stillinger i både det daværende Nuup Kommunea og Grønlands Selvstyre som blandt andet projektleder i Kontoret for Lønteknik i Økonomi- og Personalestyrelsen. Senest kommer Kuluk fra en stilling som it-konsulent i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.
- Vi glæder os til at byde Kuluk Heilmann-Larsen velkommen til Mittarfeqarfiit, som er i en rivende udvikling både som virksomhed, men også inden for informationsteknologien, siger Marie Fleischer, administrerende direktør i Mittarfeqarfiit.