Dispensation i to omgange
Mange års stenhårdt politisk arbejde i Danske Speditører har nu båret frugt: Muligheden for at ansætte studenter i en to-årig uddannelsesaftale bliver forlænget indtil 2023. Det styrker rekrutteringen til speditionsbranchen.
Aftalen er en del af det store forlig om erhvervsuddannelserne, der netop er indgået af et bredt politisk flertal på Christiansborg.
Dispensationen til at lade studenter indgå en to-årig uddannelsesaftale og dermed blive optaget på de merkantile erhvervsuddannelser stod ellers til at udløbe i sommeren 2020. Og den overgangsordning blev egentligt kun indført, da erhvervsuddannelsesreformen så dagens lys, fordi Danske Speditører pressede voldsomt på.
Det gjorde vi, fordi det simpelthen er afgørende for speditionsvirksomhederne, der er storaftagere af elever med en merkantil kontoruddannelse, at vi ikke lukker af for de gymnasialt uddannede, før vi er 100 procent sikre på, at eleverne med den nye uddannelse kan gøre fyldest. Vi skal være sikre på, at de er dygtige nok til speditionsbranchen, før det er forsvarligt at lukke af for eleverne med studentereksamen!
Bristede forudsætninger
Nok fik Danske Speditører i forbindelse med vedtagelsen af erhvervsuddannelsesreformen for 5-6 år siden etableret en fælles forståelse med de toneangivne undervisningspolitikere om, at 2020 ville være et passende tidspunkt at lade dispensationen ophøre. Men hverken politikerne eller vi i Danske Speditører havde regnet med, at der i de seneste 3-4 år var kommet så få unge mennesker med den nye erhvervsuddannelse igennem systemet.
Ambitionerne og forventningerne var ellers tårnhøje, da Erhvervsuddannelsesreformen trådt i kraft i august 2015. Christiansborg-flertallet regnede med, at den nye erhvervsuddannelse i løbet af nogle år skulle tiltrække mindst 25 procent elever direkte fra 9. klasse og 10. klasse.
Søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra 9. og 10. klasse er ikke steget som forudsat, men ligger stadig – og stabilt – under regeringens ambition, som i efteråret 2017 i forbindelse med fremlæggelsen af finansloven for 2018 tilmed blev nedjusteret fra 25 procent til 22 procent. Her næsten halvandet år senere er vi endnu ikke kommet så højt op. Man skal næsten bruge mikroskop for at se ændringerne fra år til år.
Får ministeren ret?
Nu bliver det spændende at se, om målet på 22 procent direkte fra 9. og 10. klasse nås inden 2023, når den nye dispensation udløber. Undervisningsministeren er sikker på, at det kommer til at ske. Det er hun, fordi det netop indgåede forlig sætter en masse initiativer i søen.
Får undervisningsministeren ret i sin spådom, får vi i løbet af få år et langt større elevmateriale at evaluere på. Så får vi en sikrere grundlag at vurdere på, hvordan eleverne med den nye erhvervsuddannelse fungerer i det to-årige skoleforløb og i den efterfølgende elevtid i speditionsvirksomhederne. Det vil give os et solidt grundlag for at vurdere, hvad eleverne med den nye erhvervsuddannelse kan bidrage med i speditionsvirksomhederne. Så kan vi tage principielt stilling til det.
Arter virkeligheden sig igen anderledes, end ministeren håber på og regner med, og står vi om 3-4 år med en rekruttering til den nye erhvervsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse på under 20 procent, må vi igen påberåbe os bristede forudsætninger. Går det sådan, kan det ende med, at vi må bede om endnu en time out. At vi nok en gang skal sige, at forsigtighedsprincippet må føre til, at vi ikke lukker og låser døren for studenter til de merkantile kontoruddannelser, før vi er sikre på, at vi har et brugbart alternativ!
Vi vil rette en stor tak til alle, der har stået os bi i dette lange, seje politiske træk.
