Gode transportpolitiske takter
Så lykkedes det regeringen og Dansk Folkeparti at få enderne til at nå sammen og lande en finanslovsaftale for 2019. Som ventet indeholder aftalen ikke de store transportpolitiske overraskelser, og det skorter generelt på konkrete initiativer, der kan bidrage til løsningen af de akutte infrastrukturelle udfordringer. Når det er sagt, er der flere initiativer, der trækker i den positive retning. Blandt andet øges kontrollen på tungvognsområdet, der afsættes midler til opfølgning på regeringens vækstteams, og der bliver igangsat en proces med drøftelser af investeringer i infrastruktur efter 2020. Disse initiativer har længe stået højt på ITD’s politiske ønskeliste, og organisationen glæder sig over, at de nu bliver realiseret.
Selvom det ikke er de store transportpolitiske overraskelser, der springer i øjnene i den netop indgåede finanslovsaftale, er der alligevel nye og positive elementer. Det gælder blandt andet tungvognsområdet, hvor der er afsat midler til en målrettet og risikobaseret kontrol med fokus på de områder, hvor politiet vurderer at kunne finde uordnede forhold. ITD har længe efterspurgt øget kontrol, og har i den forbindelse foreslået oprettelsen af en særlig kontrolenhed efter tysk forbillede. Det blev dog ikke til noget i denne ombæring, alligevel er der ros til aftaleparterne.
- Vi er meget glade for, at der er blevet lyttet til branchen og prioriteret midler til en koordineret, fælles myndighedsindsats rettet mod tungvognsområdet. Der har længe været behov for en målrettet og konsekvent håndhævelsesindsats, og selvom vi gerne havde set, at man tog skridtet fuldt ud og oprettede en særlig ekspertenhed, som BAG i Tyskland, så er det her bestemt et godt skridt i den rigtige retning, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD i en pressemeddelelse fra brancheorganisationen.
Vækstteams
Værd at fremhæve er det også, at parterne er enedes om at afsætte en ganske pæn sum penge til opfølgning på regeringens fire vækstteams. Helt konkret er der afsat 30 millioner kroner i 2019 og beløbet optrappes gradvist, og når 65 millioner kroner i 2022. Nu handler det imidlertid om at sikre, at midlerne bliver fordelt rimeligt, så anbefalingerne kan realiseres.
- ITD har længe kæmpet for at få nedsat et vækstteam for handel og logistik, og i foråret lykkedes det. For kort tid siden offentliggjorde teamet sine anbefalinger, og skal vi følge dem til dørs, og det skal vi, er det bydende nødvendigt, at der også følger penge med, ellers er arbejdet spildt. Derfor er vi meget tilfredse med, at man har fundet midlerne, og vi håber naturligvis på, at der bliver sikret en rimelig fordeling, så vi alle kan nå i mål til gavn for væksten i Danmark, fremhæver Carina Christensen.
Efterlyser infrastrukturmidler
På Infrastrukturområdet er der plads til forbedring. Her er der tale om drypvise småjusteringer som en vejforbindelse til Stevns, en opgradering af E55 ved Nykøbing, en omfartsvej ved Mariager, udbygning af rute 15 Herning-Ringkøbing og en 2+1 forbindelse mellem Ålbæk og Skagen med mere. Herudover forskellige VVM-undersøgelser på transportområdet blandt andet for en 3. Limfjordsforbindelse og en forundersøgelse af en fast Kattegat-forbindelse, som bliver meget interessant at følge. Men, der lægges samtidig op til drøftelser om de mere langsigtede prioriteringer i infrastruktur, og ITD håber, at man dér vil gå seriøst til værks, for det haster med at få udarbejdet en masterplan for infrastrukturen i Danmark.
- Vi mangler helt overordnet en helhedsplan for infrastrukturen i Danmark. Trængselsproblemerne er allerede nu kritiske, og det problem vil vokse i de kommende år. Derfor er vi nødt til at bede politikerne om at gå seriøst til værks. Der er behov for transportpolitiske ambitioner, der rækker frem i tiden. De enkelte projekter i finansloven er fine, men de forslår slet ikke, når vi ser ind i fremtidens udfordringer. Danmark har behov for en dobbeltsikring af det store H, som er kritisk infrastruktur, og vi har generelt behov for at få øget kapaciteten på vejene og ikke mindst rastepladserne, hvor der lige nu er store udfordringer for vejgodstransporten, siger Carina Christensen.
80 km/t.
Et initiativ, som vil glæde mange – både lastbilchauffører og almindelige bilister – er, at hastighedsgrænserne for lastbilerne sættes op til 80 kilometer i timen på landevejene. Hermed sikres en synkroniseret afvikling af trafikken, som vil betyde, at lastbilerne ikke længere udgør en gene for de øvrige bilister.
Til gengæld er der nok ikke mange i vejgodstransporten, der vil hilse begrænsningen af lastbilsoverhalinger på motorvejene velkommen. Men det er ikke desto mindre, hvad der kommer til at ske. Regeringen og Danske Folkeparti er enige om at begrænse lastbilers samt lette og tunge vogntogs mulighed for at overhale på tosporede motorveje på yderligere 270 kilometer af landets 2-sporede strækninger med høj trafikintensitet. Her håber ITD, at parterne vil gøre sig umage for at få udpeget de rigtige strækninger og tidsvinduer, og ikke indføre overhalingsforbud i blinde. ITD bidrager gerne til arbejdet.
For at fastholde og motivere seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet hæves pensionisters bundfradrag fra 60.000 kroner til 100.000 kroner, og der bliver indført en ny skattefri seniorpræmie på 30.000 kroner for alle, der i gennemsnit er beskæftiget 30 timer om ugen det første år efter pensionsalderen. Det er godt nyt for transportbranchen, hvor manglen på erfarne hænder på rattet er en tiltagende udfordring.
Endelig bliver der i finanslovsaftalen lagt op til opdatere reglerne for miljøzonerne og give kommunerne mulighed for at stille skærpede miljøkrav i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg. Herudover vil man stramme op på håndhævelsen af miljøzonereglerne ved at digitalisere ordningen og automatisere håndhævelsen, og det glæder ITD.
- Det er en glimrende idé at få opdateret miljøzonereglerne. Den tekniske udvikling har overhalet reglerne og opdateringen er tiltrængt. Men det er samtidig vigtigt, at vi får en fornuftig løsning for køretøjer til særlige formål, der kun lejlighedsvis kører inden for miljøzonerne. Helt specifikt vil vi gerne kvittere for, at man også automatiserer håndhævelsen og digitaliserer ordningen. Det betyder rigtig meget for vores medlemmer, at de ikke skal køre rundt med forskellige klistermærker, som kræver en tur forbi en synsvirksomhed med hver eneste bil. Det er en bøvlet og bureaukratisk løsning, og frem for alt ikke en tidssvarende løsning, slutter Carina Christensen.
