Klar til fremtiden?
Det nordjyske logistiknetværk Smartlog inviterer igen i år til Logistikkens Dag.
I år har netværket fundet 10 oplægsholdere til logistikdagen, der bærer overskriften ”Klar til fremtiden”.
”I takt med teknologiens hektiske udvikling, og de konstante forandringer det medfører, kan det være svært at overskue alle følgevirkningerne. Vi guider dig kyndigt gennem fremtidens løsninger inden for adfærd og forandringer, agilitet i virksomheden, kunstig intelligens og bæredygtighed”, lyder det fra Smartlog.
På konferencen kan man blandt andre opleve oplæg af Christian Mosevang – administrerende direktør i Hosta Industries A/S, Lars Knudsen – administrerende direktør i Rolltech A/S, Jonna Mortensen - Arla Food Akafas Site Director, Jonna Mortensen og Thomas Telving - filosof og ekspert i kunstig intelligens.
Logistikkens Dag finder sted onsdag den 5. december 2018 i Aalborg Kongres & Kultur Center. /anga.